Spring til indhold

Mine fødsler

Jeg har født to børn, i hhv. 2013 og 2016.

Mit første barn blev trukket ud i verden ved igangsættelse, ve-drop, epidural og hård kop.
Mit andet barn svømmede ud til mig, med armen i superman-hilsen, i et fødekar hjemme i stuen.

Mine fødsler kunne ikke have været mere forskellige – og jeg har på egen krop erfaret hvor vigtig god forberedelse og solid støtte er.

Når det går som ønsket, men endnu mere når det ikke gør!

De 2 vise damer, der har dannet mig som mor og menneske, og som underviser og kvindestøtte, er Maria Allingham og Anne Ruby, der står bag YoJo.
Jeg har selv været både kvinde og mor hos dem, og jeg har taget mine dybdegående uddannelser i kvindekroppen før, under og efter fødslen dér.
Derudover har specialiseret mig i

  • Kvinder, fertilitet og restorativ yoga hos Bliss Baby.
  • Bækkenbund og kerne hos Elin Solheim.
  • Fascia og frie, flydende bevægelser hos Birgitte Gorm Hansen.
  • Rebozo-teknikker hos Marta Orbis.

Foruden alt det jeg har nørdet , dyrket og undersøgt på egen hånd.

Jeg er i dag selvstændig, driver Yoga 2A.1, underviser i yoga og passer på kvinder og deres kroppe i alle livsfaser.